Hop til hovedindhold

Hvis du skal grave

Hvis du skal grave med erhvervsmæssigt formål i arealer, på land eller i havbunden inden for søterritoriet, skal du forespørge i LER (www.ler.dk), inden du begynder på arbejdet

Skal du grave på privat grund, har du også pligt til at forespørge i LER.

Gravearbejde minigraver

Hvad er LER?

LER er et landsdækkende register over alle landets ledningsejere og deres interesseområder. Du skal søge ledningsoplysninger igennem LER for at undgå graveskader.

Inden du skal grave, skal du slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering.

Ved at bruge LER kan vi bedre undgå, at ledninger bliver gravet over.

Se placering af vores ledninger

Ledningsinfo er ”selvbetjent ledningsoplysning” via internettet.

Du må KUN bruge siden som vejledning vedrørende Elinords ledningsanlæg, og kortet er KUN til orientering. Der kan forekomme fejlplaceringer af ledninger.

Kontakt Elinord via mail elinord@elinord.dk, hvis du har spørgsmål til ledningsnettet.

Kort over placering af vores ledninger

Hvor nøjagtig er placeringen af ledningerne?

Ledningsanlægget er registreret på baggrund af en digitalisering fra ældre ledningsplaner, GPS opmåling i marken og elementer i grundkortet. Det betyder, at der kan være forskel i nøjagtigheden på placeringen af ledninger. Hvor der er flere ledninger i et tracé, kan de enkelte ledninger være fortegnet.

Teknik Elinord