Hop til hovedindhold

Forstærkning af elnettet på Kirkepladsen i Frederikshavn

 

Som led i fremtidssikringen af elnettet i Frederikshavn gennemfører Elinord en forstærkning af elnettet i området omkring Kirkepladsen.

 

I forbindelse med arbejdet vil strømmen blive afbrudt i en kortere periode. Berørte kunder vil modtage besked om afbrydelsen senest to dage før via e-Boks, sms og mail – hvis vi har kontaktoplysninger.

 

 

Tidsplan

Projektet forventes igangsat i uge 44 og har en estimeret varighed på cirka 15 arbejdsdage.

 

I projektperioden vil en del af parkeringspladserne mellem Kirkepladsen og Kirkegade være afspærret (blå område). Vi vil gøre vores bedste for at minimere generne, men arbejdet kan desværre medføre visse gener for trafikken og parkeringsforholdende.

 

 

Fotodokumentation

I forbindelse med forstærkning af elnettet, vil der i uge 45 foregå fotodokumentation af de tilstødende bygninger.

 

Formålet med fotodokumentationen er at registrere bygningernes nuværende tilstand forud for gravearbejdet. Dette er en almindelig procedure, der skal sikre, at eventuelle senere skader kan vurderes på et dokumenteret grundlag.

Fotoregistreringen vil omfatte facader, sokler og tilgængelige dele af bygningen ud mod de arealer, hvor der skal arbejdes. Der bliver ikke taget billeder inde i boligen, og arbejdet udføres med respekt for privatlivets fred.

 

På kortet herunder fremgår område, hvor der foretages fotodokumentation